Beslutningen der ændrede mit liv

Bestyrelsen var samlet om det runde bord, fløjet ind fra England og Canada, og jeg sad med den største lyst til at skrige mit ønske ud i lokalet. Men tænk nu, hvis de ville se det som verdens mest tåbelige idé, og ville de mon nogensinde få respekt for mig igen? Tankerne var et stort virvar i mit hoved. Skulle jeg tage modet til mig, eller var det her bare en af de ting, jeg måtte lade ligge?

Virksomheden havde med sin stab på 120 mennesker brug for en ny adm. direktør, og bestyrelsen havde besluttet at entrere med et bureau i Headhunting, så man kunne finde den rette herre med en MBA i økonomi. Jeg selv var blot en ung kvinde, der sad med i bestyrelsen som medarbejderrepræsentant. Nøje udvalgt blev fem kandidater, alle herrer med den rette stilling, og møderne kunne påbegynde.

En blanding af irritation over min egen mundlamhed og en ildsjæl der næsten ikke kunne være i min krop optog alle mine tanker. Jeg havde svært ved at koncentrere mig og nikkede under møderne ofte de forkerte steder. Skulle jeg nogensinde kunne se mig selv i øjnene, måtte jeg bekende kulør nu, koste hvad det ville. Tiden var inde til, at jeg ikke længere blot reagerede på omgivelserne og deres forventninger til mig; jeg måtte agere - tage styringen over mit eget liv i egne hænder.

Da en af kandidaterne pludselig midt i samtalen rejste sig for at gå på toilettet, fór jeg op af min stol, lukkede døren bag ham, tog en dyb indånding og sagde så nok lidt for stille: “I kan jo også bare tage mig i stedet og spare en masse penge...”

Dyb tavshed, ingen sagde noget. Jeg var meget i tvivl om, om de havde hørt mig, men inden jeg nåede at spørge, stod kandidaten bag mig parat til at fortsætte mødet. Først da vi senere var tilbage i virksomheden, henvendte økonomidirektøren sig direkte til mig; han kiggede mig meget bestemt i øjnene og pointerede, at det var meget vigtigt, vi fandt den rette "herre"! Og det gjorde vi; en urtolig sød mand som jeg glædede mig meget til at arbejde sammen med, og som jeg den dag i dag er rigtigt gode venner med.

Skæbnen ville dog, at få minutter inden han skulle præsenteres på et morgenmøde for virksomhedens medarbejdere, der alle stod klar og ventede i kantinen, sprang han i målet. Han var blevet tilbudt en for ham bedre stilling. "Men tag dog Pia i stedet," sagde han til bestyrelsen. "Hun kender medarbejderne og ved, hvad der skal til." Jeg smilede ydmygt for mig selv, og en halv time senere blev jeg præsenteret på morgenmødet som konstitueret direktør, indtil man fandt den rette "herre."

Behøver jeg at fortælle, at jeg skulle gi' dem den "rette herre". I et halvt år knoklede jeg fra tidlig morgen til sen aften, omstrukturerede virksomheden sammen med udvalgte medarbejdere, hvorefter jeg fik stillingen - uden en MBA i økonomi ;-) Efter yderligere et halvt år overtog jeg virksomheden ved et generationsskifte. Jeg var meget taknemmelig.

Havde jeg ikke åbnet munden og fulgt min drøm, var det aldrig lykkedes mig at komme videre. I dette sekund jeg tog beslutningen om at være tro mod mig selv, var det samtidig en beslutning om fremadrettet at følge mit hjerte og gå efter mine drømme. Livet bliver så meget rigere, når vi tør leve vores sandhed og handle på det, vi brænder for. Udlever vi vores passion, er der ingen tvivl om, at vi lykkes.

Jeg ønsker så meget for dig, der læser med her, at du udlver dine drømme og tager modet i hånden. Vi har alt at vinde og oftest intet at tabe. Og gør vi det blot med ydmyghed, behandler andre mennesker hjerteligt og lever ildsjælen, så lykkes vi.

"If we don't build our dreams, someone will hire us to help build theirs..."