Da jeg bekræftede blondineteorien

Da jeg havde født min ældste datter, Simone, var jeg lige blevet direktør i et stort kreativt fællesskab i København, Schiller & Co. A/S. Tiden var ikke til at gå på barsel på normal vis, så jeg besluttede mig for at tage Simone med og tage mig kærligt af hende med amning og bleskift under og mellem de mange møder. Det gik rigtigt godt, og hun blev hurtigt “alles baby”. Vi grinede meget af, at hun var det yngste bestyrelsesmedlem nogensinde.

Som vi alle ved, er der meget at bære på i dén tid med babyer. Og også jeg slæbte ting frem og tilbage hver dag som tasker, poser, lift, computer, barnevogn og naturligvis min skønne datter. Barnevognen stod udenfor receptionens vindue, så vores receptionist kunne holde øje og øre med både Simone og babyalarmen.

Da jeg en dag skulle hjem efter endt arbejdsdag, slæbte jeg alt ud til bilen og fik pakket den godt. Da jeg bakkede, undrede jeg mig over, at der var et bump på vejen, som ikke plejede at være der. Jeg kiggede ud af vinduet, kunne ikke se noget og fortsatte med at bakke, endnu et bump; det var naturligvis forhjulene, der havde kørt over det samme. Der var intet at se, så jeg kørte over foran receptionen for også at pakke barnevognen ned.

Idet samme råbte en af mine kolleger efter mig. Han havde på parkeringspladsen fundet en mulepose, der var kørt over og spurgte, om det var min. Det var det desværre. Jeg havde hurtigt stillet den op af baghjulet i min forvirring med at pakke alt ned i bilen og så ellers glemt alt om den. Det største problem var, at min MacBook var i den. Jeg havde ganske enkelt kørt min computer over; og den så mildest talt forfærdelig ud. Grinende sagde han til mig, at det da var godt, det ikke var Simone, jeg havde stillet op af baghjulet. Sort humor ;-)

Ja ja ja, jeg ved det godt - rigtig blondine, nu er teorien bekræftet. Da jeg siden ville forsøge at redde stumper af indholdet på computeren, blev den sendt til eksperter i Norge, som på mirakuløs vis kunne redde alt det, jeg havde liggende på den. De fortalte, at det var den næstværste computer, de havde modtaget. Det værste tilfælde var en computer de havde modtaget fra en mor, som ville undgå at hendes lille datter, der skulle pille ved alt, kom til at ødelægge hendes computer. I travlhed med banken på døren havde hun hurtigt sat den ind i ovnen, hvilket resulterede i, at hendes lille datter pillede ved ovnen og satte den på grill. Computeren var brændt...

Så fik vi også grinet i dag, og det er jo skønt at bidrage til. Dét at grine er nemlig noget af det vigtigste, som vi bør prioritere højt. Det åbner hjertet og er forløsende for både krop og sjæl, et slags frikvarter for sjælen. Og så udløser det en hel del signalstoffer i hjernen som lykkestoffet "dopamin" og "endorfiner", som er ren helse for os. Det nedsætter blodtryk og stress, mindsker frygten, og så øger det vores evne til at tænke positivt og føle os engagerede og motiverede. Forskning viser, at glade mennesker lever længere og bliver langt mindre syge.

Børn griner i gennemsnit 400 gange om dagen, hvor vi voksne kun lader latteren herske 15 gange. Husker du at grine?

I al' kærlighed Pia <3

Simone som næsten voksen i dag...