Hvordan vi lykkes med det, vi drømmer om

I de mange efterhånden tusindevis af coachinger og guidances hvor jeg har siddet overfor et menneske, som har ønsket min hjælp, er der ét tilbagevendende spørgsmål, som fylder manges hjerter. ”Hvordan kan jeg lykkes med alt det, jeg drømmer om?” Når spørgsmålet er dukket op, har jeg ofte taget deres hånd og kigget dem dybt i øjnene for at se, hvor stor en betydning, det virkelig har for dem at lykkes og ikke mindst for at mærke deres sjæl; der hvor vi er helt ærlige.

Øjnene er vores sjæls spejl; de viser vores sandhed; hvad vi for alvor ønsker her i livet, og om vi tror tilstrækkeligt på det. Det kan være svært at give et entydigt svar på et sådan spørgsmål, fordi vores situationer er så individuelle, og dog er der én forudsætning for at lykkes, som i mere end 90% af tilfældene ikke er til stede...

Svaret er ret enkelt ”kærlighed”. Det handler i dén grad om kærlighed til os selv – men ligeså til andre mennesker. Elsker vi os selv tilstrækkeligt til, at vi vil være helt ærlige overfor os selv? At vi vil tage os selv og vores sandhed så alvorligt, at vi er villige til at gøre det, der skal til for at lykkes? Er vi parate til at sende kærlighed ud til vores omgivelser i en sådan grad, at de ganske enkelt blot være en del af vores Univers? Eller er det lidt lettere at holde på facaden, at spille skuespil og blokere for det, der kommer lidt for tæt på og de mange forandringer?

Hvis ikke vi øser ud af kærlighed fra et rent hjerte med et stort ønske om virkelig at ville det menneske, vi sidder overfor - at både være og vise, at vi er interesserede og ikke blot interessante, så kan det være rigtigt svært at lykkes. Vi får så meget foræret, når vi åbner vores hjerter og tør være vores autentiske selv.

Det letteste i verden er for mange at kritisere andre og give vores omgivelser skylden for, at vi ikke lykkes. ”Hvis blot han var trådt i karakter, kunne jeg…”, ”Hvis hun havde givet mig den mulighed, så ville jeg virkelig have gjort det…” Det er en fantastisk og meget effektiv måde at fralægge os ansvaret på og holde os selv nede.

I virkeligheden sker der det, at jo mere vi disconnecter os fra os selv og andre, jo mere fjerner vi os fra selvkærligheden og åbenheden for andre, hvilket i sidste ende vil blokere vores flow for vækst.

Svaret er - send kærlighed til dig selv som du vil gøre til de mennesker du elsker, og send ligeså kærlighed til dine omgivelser så de for alvor kan mærke det. Hold evt. hånden lidt længere og tag dig tid til at se dem, du mødes med, rigtigt i øjnene. Smil til dem du møder på din vej, send kærlighed til alle du omgås. En lille smule kærlighed kan betyde ufatteligt meget for den, der modtager den - inklusiv dig selv.

Når vi lever kærligheden, befinder vi os langt mere i flow, mulighederne viser sig tydeligt for os, relationerne har en stor interesse i at hjælpe og åbne døre, og vi oplever en magi, der sikrer os den vækst, vi drømmer om.

Magisk er det ligeså på sidelinien at opleve den enorme powerfulde effekt det har at sprede kærlighed og samtidig se, hvor meget verden har brug for lige præcist dig.

I al' kærlighed, Pia

Tilbage