Mit møde med Louise Hay

Mit møde med Louise Hay er uden tvivl en af de mest hjertegribende stunder, jeg til dato har oplevet. En barndom fyldt med vold og sexmisbrug og det faktum at hun forærede sit barn væk umiddelbart efter fødslen, da hun som 16-årig blev mor til en lille pige, satte i mange år sit præg på Louise. Selvværdet var så lavt, at hun valgte at lade mænd, mange mænd udnytte hendes krop, som de ønskede det, fordi hun ikke følte sig mere værd.

Louise er det smukkeste bevis på, at selv når livet ser aller mest vanskeligt ud, er der stadig lys at finde. En lysning, der for Louise og senere en stor del af verdens befolkning, blev vendepunktet. Hun blev indbegrebet af positive affirmations, skabt af hende selv som et råb om hjælp til at leve med fortiden og finde styrke og med et ønske om at helbrede sig selv for den kræft, der havde indtaget hendes livmoder.

På mirakuløs vis og med den største træning i at lære at elske sig selv, lykkedes det Louise ikke blot at komme kræften til livs men også at vende et selvhad til den største selvkærlighed, der kom til at smitte af på millioner af mennesker verden over.

Da jeg sammen med min elskede søster, Jeanette, mødte Louise, var det svært at se, hun havde rundet de 86. Et større energibundt skal man lede længe efter. Og så var det fantastisk at opleve, hvordan Louise ikke blot fortæller om sine positive affirmations; hun lever dem ned til mindste detalje. Alle grinede vi hjerteligt og med den største respekt, da hun fortalte om de kælighedserklæringer, hun dagligt giver sit komfur og andre fysiske ting, der bidrager til at nære hendes krop og sjæl.

Men størst af alt er den kærlighed, hun lærte os at give os selv. Som hun udtrykte det:

”Vi skal huske på, at vi er det menneske, vi skal leve længst med, så sørg først og fremmest for at skabe det bedste forhold til dig selv. Er du ikke i stand til det, bliver det vanskeligt at skabe et godt forhold til andre. Find evt. et billede af dig selv som barn og hold det tæt ind til dig på kroppen, bær rundt på det. Og se så på det billede af det lille barn. Ville du nogensinde sige til et lille barn, ”du duer ikke til noget, du er for dum, du ser frygtelig ud?” Næppe! Vi skal huske på, at det vi siger til os selv er med til at skabe vores liv fremadrettet. Vi bliver nødt til at tale lige så pænt til os selv, som vi ville gøre til et lille barn. Hjælp det lille barn indeni dig med at skabe den magi, du fortjener.”

En positiv affirmation fra Louise: "Take care of your inner child. It is the child who is frightened. It is the child who does not know what to do. Be there for your child. Embrace it and love it and do whatever you can to take care of its needs. Be sure to let your child know, that no matter what happens, you will always be there for it. You will never turn away or desert it. You will always love this child."

Louise fortsatte: ”Mit hjerte slår til rytmen af kærlighed. Mit glade væsen giver mig et godt helbred. Taler vi positivt til os selv, vil der ske en masse positive ting omkring os, og mirakler vil finde sted. Se dig selv i spejlet og sig, du elsker dig selv. Og send så kærlighed alle steder hen. Velsign alt omkring dig, og du vil opdage, at jo mere du elsker dig selv, jo mere tiltrækker du mennesker omkring dig.” 

Da hun tog min hånd under en pause, hvor jeg bad hende signere nogle af hendes bøger, sagde hun: ”Jeg fornemmer din lyse, kærlige sjæl, der vil hjælpe os alle. Husk den dybeste lærdom handler om kærlighed og intet andet.”

Og kærlighed, det er lige, hvad I skal få fra mig; lige så længe, I ønsker det.

Kærligst Pia