Mit møde med Virgin-guruen Richard Branson
Med en sal fyldt med godt 3.000 herrer i jakke og slips lyttende til et meget seriøst opdrag omkring Global Opvarmning, spørger Børsens chefredaktør pludselig, om der er nogen i salen, som har et spørgsmål til Sir Richard Branson omkring denne problematik?! Mine hænder rystede, turde jeg det her? Mit hjerte hamrede så meget, at jeg var overbevist om, at det kunne ses udenpå tøjet. En speed dialog med mig selv fandt sted; var det virkelig SÅ vigtigt, at jeg var parat til at gøre mig selv til grin overfor så mange mennesker? Og hvordan ville Richard reagere? Dyb indånding, jeg havde lavet en aftale med mig selv, og den skulle holdes. Jeg rakte hånden i vejret og løbende kom en reporter med en mikrofon, så alle tydeligt kunne høre mit spørgsmål… Behøver jeg at fortælle, at jeg var ved at fortryde.
Hvis vi for alvor ønsker at verden omkring os ændrer sig, er vi nødt til at tage vores skaberkraft alvorligt og starte med os selv. Det vi ønsker mere af, må vi give den opmærksomhed, det kræver. Vi bliver nødt til at tage styringen og agere i stedet for blot at reagere på det, der sker omkring os. Og ja somme tider kræver det mod; måske er vi nødt til, i hvert fald for en stund, at bevæge os langt udenfor vores normale komfortzone, fordi det er det, der skal til.
Da jeg på et tidspunkt i mit liv følte, at jeg ville være i stand til at hjælpe endnu flere mennesker, og det var det, jeg af hele mit hjerte ønskede, var jeg klar over, at jeg måtte udvide mit netværk – og ikke blot nationalt. Jeg måtte skabe mit eget netværk med mennesker, der inspirerer mig; som jeg kunne se op til og lære af. Jeg er bevidst om, at vil jeg skabe, må jeg i al’ evighed fortsætte med at udvikle mig, den personlige udvikling stopper aldrig. - Et af de mennesker, som virkelig har inspireret mig meget gennem årene er Sir Richard Branson, Virgin-guruen, der om nogen har formået at skabe og samtidig øse ud af sin kærlighed og godgørenhed overfor mennesker World Wide. Og ja ham ville jeg så gerne lære at kende; intet skulle forhindre mig deri. Men nu er fakta blot, at Richard dagligt mildt sagt bombarderes af mails fra mennesker, som ønsker hans opmærksomhed, så jeg måtte ty til andre ting.
Skæbnen ville, at Børsen iværksatte et arrangement om Global Opvarmning, hvor Richard skulle være gæstetaler, så ja jeg tog naturligvis fat i alle dem, der var involveret deri. Afslag var jeg forberedt på, og det fik jeg. Richard kunne ikke forstyrres på sin færd i Danmark, og ej heller et personligt brev ønskede man at overrække ham. Så ja, jeg måtte for en meget stor sum penge blive medlem af Børsens Executive Club for blot at komme i nærheden af at høre ham tale; alt sammen med det formål at komme endnu tættere på, at opnå en dialog med det menneske, jeg virkelig beundrer og respekterer.
Et langt, personligt brev blev der skrevet hjemmefra; det kunne jo være, det ville være muligt på en eller anden vis at få lov til at give ham det. Men ak på selve dagen var det igen afslag fra staben omkring ham. Så medmindre jeg ville give op (gør jeg sjældent), måtte jeg være opfindsom og se fuldstændigt bort fra, hvad folk i givet ville synes om det, jeg gav mig i kast med.
Jeg gennede frygten væk, tog modet og mikrofonen i hånden og fortalte den skønne Sir Richard Branson, hvor stor respekt jeg har for ham, og hvor meget det betød for mig at komme i dialog med ham. Og så blev der ellers helt stille i salen, absolut ingen sagde noget - ej heller Richard, indtil han pludselig smilede sit største smil og slog en befriende latter op samtidig med, at han gjorde tegn til, at jeg skulle komme op til ham på scenen. Ydmyg rakte jeg ham mit brev, hvorefter han hev mig ind til sig og returnerede med et stort kram og et kys lige midt på munden, og så vågnede publikum i salen. Alt imens der blev klappet, takkede han for mit brev og forsikrede mig om, at jeg ville høre fra ham. Børsens chefredaktør var forlegen, og Richard puffede til ham og spurgte højlydt, om der mon var andre damer, der ville tale med ham, hvilket fik ham til at slappe af. Og jeg var lykkelig, missionen trak tænder ud, men det lykkedes. Siden var jeg med i en international konkurrence om at skrue en avis sammen med Richard; blev den danske vinder og nummer to internationalt – overgået af Columbia, som fortjente sejren. Og ja i dag har jeg en dialog med de tætteste omkring Richard.
Vi er ofte så bange for at være for meget, ligesom andres syn på os meget ofte hæmmer vores potentielle udvikling. I virkeligheden handler det blot om, at vi er vores autentiske selv og tør stå ved netop at være den, vi er. Der er så meget guld at hente, hvis blot vi for alvor går efter drømmene. Livet handler ikke om at lukke ned men om at åbne op for det store potentiale, der er for hver og en af os. Vi har alt til rådighed, blot vi selv går vejen.
Kærligst Pia
Hvis du vil følge med i Richards blogs, kan du tilmelde dig lige her: